Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivselprincip

Princippet for fremme af trivsel
og forebyggelse af mobning

Udgangspunktet for princippet er skolens værdigrundlag: ”Livsduelige mennesker.” Særligt afsnittet om elevens sociale og personlige udvikling:

Om elevernes social og personlige forhold på skolen:

Vi tilstræber at eleverne:

  • er deltagende i fællesskabet og tager initiativ

  • omgås andre med omsorg og respekt

  • kan sætte sig i andres sted og se sig selv med andres øjne

  • har kendskab til egne stærke og svage sider

  • får styrket sit selvværd og er robust

  • kan håndtere egne følelser og tanker

Målsætningen med Trivselsprincippet:

Vi vil:

  • Have fokus på samvær og trivsel. Og på medansvaret for at fremme dette for den enkelte elev, klassen og voksne omkring. (udfoldes i ”skole-hjem samarbejdsprincippet”).

  • Etablere et undervisningsmiljø, der tilstræber både hensyn til helheden i fællesskabet og den enkelte elev.

  • Inddrage eleverne i trivselsarbejdet.  

  • Skabe en kultur med respekt og ansvarlighed overfor hinanden og fællesskabet.

  • Fremme evnen til at håndtere konflikter.

  • Sikre regelmæssige undersøgelser af den faktiske trivsel og tage hånd om evt. konkrete trivselsudfordringer- uhensigtsmæssige forhold for læringsmiljøet eller mobbe-problematikker.

  • Synliggøre en holdning, der forebygger og tager afstand fra mobning.

  • Skabe livsduelige elever.

 

Definitioner:

Ved trivsel forstås, at eleven er tryg ved at komme i skole, deltager i fællesskabet, oplever sikkerhed og omsorg i omgivelserne, og føler sig set og hørt og dermed anerkendt og betydningsfuld.

Ved konflikter forstås en markant uoverensstemmelse, hvor de involveredes behov, interesser, holdninger, grænser og følelser støder sammen, således at der opstår spændinger i og/eller mellem de involverede. Konflikter er naturlige/uundgåelige og ses som anledning til læring.

Ved mobning forstås, at eleven gentagne gange oplever sig udsat for negative handlinger (både verbale, sociale, fysiske, materielle og elektroniske).

 

Overvejelser omkring konkrete handlinger i forlængelse af princippet:

Handlingerne nedenfor kan ændres til en særskilt handlingsplan efter behandling i medarbejderorganerne PUF og MED.

Alle klasser arbejder med model ”en god klasse”.

Dette er en struktureret samtaleform, hvor klassen sammen med klasselæren – og på dennes initiativ:

  • Opstiller spilleregler med mål for samværet i klassen.

  • Jævnligt evaluerer klassens situation i forhold til spillereglerne.

  • Præciserer aftaler og anviser metoder til at hjælpe hinanden til at nå målene.

  • Udarbejder handlingsplan for, hvad der skal ske, hvis reglerne ikke overholdes.

  • Evaluerer spillereglerne løbende sammen med en ”klassetrivselssnak”, minimum 2 gange årligt. Her kan spillereglerne revideres og nye føjes til.

  • Forældrene orienteres om aftaler i klassen.

Desuden bør præsentation og evalueringer være et fast punkt på klassens forældremøder og til skole-hjem samtaler, så det også her er muligt at følge udviklingen.

Spillereglerne og klassehandlingsplanerne er selvfølgelig i overensstemmelse med øvrige fællesregler på skolen. De hænger synligt på klassens opslagstavle, og de skal respekteres og behandles seriøst af alle.

Der foretages regelmæssige trivselsundersøgelser.

I forlængelse af de obligatoriske nationale trivselsundersøgelser laves der i alle klasser yderligere 3 undersøgelser i løbet af året. Undersøgelserne bruges af personalet – og evt. sammen med elever og forældre- som baggrund til det konkrete trivselsarbejde. (som bl.a. beskrevet ovenfor).

Der arbejdes med konflikthåndterings tiltag.

I den understøttende undervisning inddrages der (i særlig grad i indskolingen) særskilte konflikthåndterings ”kurser” og udvikling af gode samværsformer for eleverne. I hele indskolingen arbejdes med særskilt materiale ang. konflikthåndtering. Den opnåede viden anvendes i konkrete trivselsudfordringer i samspillet mellem elever internt og sammen med de voksne.

Trivsel i det store fællesskab

Trivsel på hele skolen handler også om tilknytnings oplevelser- det store fællesskab. Dette fremmes via fokus på fællessamlinger, klassevenner, trivselsdag for alle mv. Samt værnen om gode traditioner med f.eks. skolefester.

Fysiske omgivelser.

Det tilstræbes at alle færdes i rare lokaler, hvor der arbejdes med fælles ansvarlighed for et indbydende miljø. Det tilstræbes ligeledes at alle har gode muligheder for ophold og aktivitet udendørs. 

Hvem går man til, hvis der ikke er trivsel?

Når der opleves tegn på mobning eller at en elev ikke trives, kan nedenstående kontaktes, naturligvis afhængigt af problemets art og omfang (listen er ikke prioriteret):

  • Klasselæreren/kontaktpædagogen (kontaktes naturligt i første omgang, da de sandsynligvis er tættest på problemet og har det største kendskab).

  • Andre kommunale ressourcepersoner (ansatte med særlig viden - kontaktes af klasselærer/kontaktperson..).

  • Øvrige involverede forældre, klasseforældrerådet.

  • Sundhedsplejersken.

  • Skolepsykologen.

  • Skolens ledelse.

  • SSP-samarbejdet.

K-møder (koordineringsmøde med deltagelse af ppr- sundhedspleje- familierådgiver- fagpersonale- og forældre) kan ligeledes inddrages i processen.

Under skolebestyrelsen er nedsat et trivselsudvalg, med forældre, personaler og ledelses repr. Der arbejder med overordnede trivselsforhold. (f.eks. samværsgrupper, undersøgelser mv.)

Vedtaget af skolebestyrelsen marts 2016.