6) FÆLLES ARRANGEMENTER
Skolen prioriterer fælles arrangementer for eleverne både i og uden for skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Fælles for disse er, at de tager afsæt i Skægkærskolens værdigrundlag, hvor faglighed og fællesskab har en fremtrædende rolle i ønsket om at styrke og udvikle elevernes livsduelighed.
Det er derfor skolens ambition, at disse arrangementer styrker elevernes faglighed og udvikler fællesskaberne på skolen.
Skolen har derudover et særskilt princip for lejrskoleophold (se nedenfor).
6a) LEJRSKOLER
Udgangspunktet for princippet er skolens overordnede målsætning om ”Livsduelighed”.
Lejrskoler handler både om faglighed og fællesskab.
Lejrskolerne er længere læringsforløb ude af skolens rammer.
Der kan både være fakta-viden om de specielle ting og emner, som lejrskolen byder på, dels viden om det sociale samspil og udvikling af elevernes medbestemmelse og ansvar for planlægning, gennemførelse og efterbehandling af arrangementet, såvel praktisk som indholdsmæssigt.
Forløb
- Indskoling (2. årgang):
En hyttetur i lokalområdet med én overnatning (planlægges af årgangens personale, efterår eller forår) - Mellemtrin (5-6. årgang):
Her bruges Ahl Hage-lejren, og vægten lægges på den grundlæggende biologi og geografi samt områdets attraktioner mv. (tidspunktet tildeles fra lejren og kan både være efterår og forår). - Udskoling (8-9. årgang):
Med speciel vægt på studier af en anden landsdel/andet land (geografisk, kulturelt, folkeligt). Skolebestyrelsen ser gerne lejrskoleopholdet som udvekslingsprojekt eller et ophold af anden projekt-karakter. København er ofte rejsemålet.
Forældrebetaling
Der opkræves ikke deltagerbetaling. Der opkræves til lejrskoler 75 kr. pr. barn pr. døgn til forplejning.
Budgetramme
Skolen fastlægger et muligt beløb for arrangementet, som kan suppleres ved klassens egen kraft (fondsansøgninger, fælles aktiviteter, forældreråds arrangementer eller lignende. Der kan ikke tildeles ekstra lærerressourcer til disse formål.).
Lejrskoler ses som omlagt undervisning og kan medføre fx en” fridag” til elever og lærere.
Revideret af skolebestyrelsen 23. maj 2017