Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Frikvarters Politik / Tilsyn

FRIKVARTERS POLITIK/TILSYN:


Pædagogiske mål og overvejelser:

  • Vi tilsigter at børnene har så aktive og konfliktløse pauser som muligt. 

  • Vi tilsigter at børn får muligheden for at være sammen på tværs af alder.

  • Vi tilsigter at alle børn skal opleve pausen som et ”afbræk”, hvor de kan få lidt frisk luft i lungerne, samt opleve en levende skolegård med andre børn end dem de nødvendigvis kender bedst.

  • Vi tilstræber at skabe en ramme hvori vi kan lære de større børn at agere som gode rollemodeller (hensyntagen). Italesættelse overfor børnene.

     

Arbejdsopgaver/forventninger:

  • Hjælp til med at holde gangene børnefri.

  • Er en AKTIV del i, at skabe et godt frikvarter for alle børn.

  • Vær opsøgende på konflikter og børnenes trivsel. (hvem sidder alene?)

     

Indskoling:
Alle børn skal udenfor i middagspauserne – lokaler låses om nødvendigt, og gangen sikres fri af den underviser der afleverer klasserne 11:35. (Der skal noget meget særligt, til for man ikke skal ud en dag i 12 pausen). 
Grøn/Rød lampe: (ved torden, vedvarende regn ol.)
På disse særlige dage foregår samværet i SFO lokaler, lille hjerterum og gymnastiksal. Ikke klasser og faglokaler. (Fokus på oprydning i god tid).


Mellemtrin: 
I middagspausen SKAL alle børn ud og have frisk luft. Sidste underviser før pausen sender børnene ud før de forlader klassen.. (Der skal noget meget særligt, til for man ikke skal ud en dag i 12 pausen). 
Grøn/Rød lampe: (ved torden, vedvarende regn ol.)
På disse dage foregår samværet med mest mulig struktur og overskuelighed. Eleverne er i klasserne, eller på siddetrappen. Hvis der bliver åbnet op for hjerterummet, skal der følge en voksen med ned. Hvis børnene vil tumle eller løbe, så skal de sendes udenfor.
I 10:00 pausen må børnene være indenfor. Ved ophold i hjerterum skal der altid følge en voksen med ned. Lærerne laver selv en plan.

Alle særaftaler overleveres mundtlig videre til en tilsynsperson på vej ned til frokost. INGEN sender børn ud før kl. 11:35 i middagspausen.
 

 

Udskoling: 
Må være inde i pauserne, men opfordres altid til frisk luft. (Info vedr. salen bygges på når det er klar). Børnene sendes ud hvis det går for voldsomt for sig.

Gængse retningslinjer:
Cykler aldrig i gården i frikvartererne.
Boldbaner er som udgangspunkt delt i ind, mellem og udskolingsbaner. Hvis banerne står tomme 5 min ind i frikvartererne – overtages banerne af andre der vil spille. Indtil da kan børn flyttes fra banerne. 

Gyngen er som udgangspunkt tænkt til indskolingen i pauserne. (står den ledig- må andre naturligvis gerne bruge den).

“Går man som udskolingselev ned i indskolingen for at hilse på- lege med osv.- er det på de yngstes præmisser (ingen bolde- ingen tumlen rundt osv.). Går man som indskolingselev i den anden ende af gården, skal man vide at der her spilles bold med stor skudstyrke osv.” 

Udgangspunktet er at man gerne må hilse på- mødes på tværs af aldersgrupper. Gårdvagter må gerne vise elever tilbage til deres “egne områder”, hvis der er svært at overholde præmisserne, når man er på besøg hos andre aldersgrupper.

Der forefindes en kasse i indskolingen, hvor der er klassebolde i. Boldene er navngivet. Kasserne låses af når klokken ringer.

 

VINTER HALVÅR

Pædagogisk afsæt for regler: Ville vi tillade det samme, hvis ikke der var sne?

Snekamp er i mange tilfælde en kulmination, og en ventil, på et helt års irritation over andre. Vi ønsker at bibeholde de gode frikvarterer på trods af sne, og understøtte pauser som er et pust, der er sjove og rare. 

Mål som adskiller sig pga sne: (Læs de resterende ovenfor)

  • Sneboldkamp skal være sjovt og for alle… Ikke kun de stærkeste.

  • At give børnene et alternativ til snekamp i form af andre aktiviteter.


Rammer for frikvarterer med sne
Vendes med eleverne i klasserne:

  • ”Vaskere” er ikke tilladt! Ganske som vi ikke slår og sparker. (Ville man gøre og tillade det samme, hvis IKKE der var sne?). Ellers er anden sne-leg tilladt. Spørg: “Er det her for sjov?”.

    Hvad er en vasker: Når en person får en hånd med sne tværet rundt i ansigtet af en anden.

     

  • Man lægger ikke andre ned mod deres vilje og udviser voldsom adfærd.

  • Boldbane bliver delt op i 4 områder. (markeret med bånd og skiltning, Søren står for dette)
    1: Den vest-vendte ende er til sneboldkast og leg for alle skolens børn som vil.
    2: Den midterste del er FRI-zone. KUN til at krydse banen på tværs. Enten er man det ene eller det andet sted. Her er opsyn vigtigt. Hvem har provokerende adfærd som de store klager over.
    3: Den øst-vendte del er delt i ét område til leg og hygge, snemænd uden snekast og ét område til snekast kun for indskolingen.

    Man kan få karantæne hvis ikke man formår at overholde aftalerne. Dette gælder også provokationer, ganske som til hverdag. Lærerne orienteres naturligvis altid herom, såfremt episodens omfang kræver det.

     

  • Snekast i skolegården er et 100% ”no-go”. Her skal man kunne søge hen for at lave andre ting.

     

  • Oste-felter fejes så vidt muligt fri for sne, for at sikre et bevægelses-alternativ til at slås i sne. Mange vil hellere noget andet når alt kommer til alt.

     

Det er hver klasselærers opgave, at gennemgå sneregler og afstemme forventninger sammen med eleverne forud for vinterperioden. Gerne på dagen hvor sneen falder. 

Dårlig opførsel dirigeres videre til klasselærerne.
”Frikvarterer skal være sjove, rare og en pause!”

Revideret november 2022