3) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM
Samarbejdet mellem skole og hjem tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag om livsduelighed.
Vi har grundlæggende tillid til, at alle gør det så godt, de kan. Det er et fælles ansvar, at tonen i samarbejdet mellem skole og hjem er konstruktivt.
Vi ved, at god dialog og respektfuldt samarbejde kræver kendskab, og derfor er tvivl og spørgsmål er altid velkomne: Vi bruger AULA som primær kanal til kommunikation mellem skole og hjem. Der kan forventes svar inden for almindelig arbejdstid - i løbet af få dage, oftest hurtigere.
Er der tvivl om tillid og dialog, kan der ringes sammen til skolens telefon inden for arbejdstiden eller evt. aftales et møde.
Forældre-Forældre samarbejdet
Samarbejdet mellem skole og hjem handler også om ”forældre-kollegialitet” (som også er klassens forældre-fællesskab). Skolebestyrelsen opfordrer til, at der dannes forældreråd i alle klasser, fordi udgangspunktet er, at alle forældre i en klasse deler ansvaret for klassens trivsel.